Har du som virksomhedsejer eller -leder problemer med stress? Viser dine medarbejdere tegn på, at de er stressede? Gør du selv? Jeg kan hjælpe både med forebyggende arbejde og når skaden er sket.
På baggrund af mange års virke som stressvejleder i en større virksomhed har jeg opnået stor erfaring med og indsigt i, hvilke faktorer der kan være årsag til, at en virksomhed begynder at opleve problemer med stress blandt medarbejderne. Jeg tilbyder stressvejledning til mindre virksomheder i form af forebyggelse og rådgivning på ledelses-, team- og individniveau. Det kan gøres relativt enkelt, fornuftigt og praktisk, bl.a. i form af en stress-/trivselspolitik og gode vaner, og behøver ikke koste en formue.
For medarbejdere, hvor skaden allerede er sket, kan jeg tilbyde et forløb, hvor vi sammen sikrer, at medarbejderen både kommer godt tilbage, og hvor vi forebygger, at skaden sker igen.
Kontakt mig og lad os tage en indledende snak.