Velkommen til På hjerte!
Logoet for Hearthome er først og fremmest et hjerte. Det er også et spørgsmålstegn. Samtidig er det også et gammelt bogtrykkertegn, som definerer, at her starter et nyt kapitel. Cirklen er et symbol for helhed. Er man vant til at arbejde med chakraerne, vil man måske synes, at logoet oplagt kunne have været grønt. Den røde farve symboliserer rodchakraet – vores fundament, sikkerhed og samhørighed – det vi kommer af. Behovet for sikkerhed og samhørighed ligger dybt i os alle, og om vi bliver mødt eller ikke mødt på disse behov, har stor indflydelse på vores selvtillid, selvværd og trivsel. Hearthomes logo er designet af Birgit Basballe, som er en kær veninde af mig, og som har kendt mig siden barndommen.
Selv er jeg er et hjertemenneske, hvilket for mig vil sige, at jeg altid lader mit hjerte råde. Min erfaring er, at jeg kan stole på min mave-/hjertefornemmele, og når jeg ser tilbage, så er det tydeligt for mig, at de dårligste beslutninger jeg har truffet gennem livet, det er dem, som jeg har truffet med hjernen. Så nu mærker jeg altid omhyggeligt efter, hvad mit hjerte siger, når jeg skal træffe en beslutning, stor som lille. Hjertefølelsen, kombineret med en pæn mængde fornuft, giver gode resultater. Det er især hjertets modstand, som jeg er blevet rigtig meget opmærksom på. Mit hjerte vogter nemlig over min etik og mine værdier, og dem er jeg nødt til at følge for at leve mit liv som mig.
Min måde at tilgå min opgave som psykoterapeut er også via hjertet. Mit overordnede princip er Relation før Metode. Det betyder, at det trygge og tillidsfulde forhold til mine klienter er altafgørende for, at vi sammen kan skabe både bagudrettet heling og fremadrettet udvikling. Jeg har den dybeste respekt for, at der hos ethvert menneske ligger en dybere historie, som vi ikke kender. Derfor holder jeg altid hjertet åbent og møder det, der kommer. Mere om det nedenfor.
Nu til det egentlige emne, nemlig Størst er kærligheden. Det har været prædiket i den kristne tro i århundreder og underbygges i mange af de fine lignelser i Bibelen. Jeg er ikke specielt kristen og er ikke medlem af folkekirken, men lige netop på dette område er jeg enig. Næstekærligheden synes nu at have trange kår for tiden. Vi elsker og værner om vores familie og venner. Det kan ofte være sværere, når det drejer sig om mennesker, vi ikke kender, der har en anden holdning end vores eller har en adfærd, der måske frastøder os. Jeg tror på, at vi alle fødes rene, kærlige og uskyldige. Meget hurtigt bliver vi så massivt udsat for andre menneskers adfærd, følelser og holdninger– først fra vores allernærmeste og derefter fra de miljøer, vi nu engang opfostres og færdes i. For mig er det derfor vigtigt at møde og prøve at forstå både mennesket og hendes/hans baggrund, hele den pakke, vi kommer med. Det gør det lettere for mig at få øje på, at vi alle i virkeligheden altid gør vores bedste, med den ballast – eller bagage – vi nu engang har. Vi har en intention om at dække et behov, noget som vi har brug for, og det er i sig selv ikke dårligt. Det er måden og midlerne – vores adfærd og handlinger – som kan være dårlige.
Det fører mig til en af kærlighedens nære venner, nemlig tilgivelsen. Jeg har selv oplevet, hvordan de to i fællesskab kan give en frisættelse. Jeg har, trods sorg, fået et lysere sind, mere ro, større glæde og åbenhed – og vigtigst af alt – jeg forfalder stort set aldrig mere til at synke ind i selvmedlidenhed og offerrolle. I stedet glædes jeg over at være her, hvor jeg er, og med det, som har formet mig på godt og ondt. Jeg har arbejdet med at tilgive dem, som har gjort skade på mig, fordi de ikke kunne finde ud af andet. Nogle gjorde deres bedste, fordi de elskede mig. Andre gjorde deres bedste, fordi de havde et behov, de skulle dække, og som jeg tilfældigvis blev del af – her tænker jeg bl.a. på mobning.
Min oplevelse er, at vi dybest set næsten alle har brug for både at tilgive og at blive tilgivet. Kan vi nå dertil, hvor vi tilgiver os selv og erstatter selvbebrejdelser med egenomsorg og kærlighed, så bliver det uendelig meget enklere at rumme og tilgive andre. I dag kan jeg bestemt også stadig blive ramt af andre menneskers ”dårlige” adfærd. Det er bare meget mere kortvarigt og sætter sig ikke længere fast – derimod kan et møde med et virkelig klogt og næstekærligt menneske nu sætte sig dybe spor i mig.
For mig kom vendepunktet for alvor den dag, hvor jeg besluttede ikke længere at tale og tænke nedsættende om mig selv. Det gik op for mig, at jeg fint kunne stå inde for det menneske, som jeg var og er. Det lyder let – så det er vigtigt at få med, at jeg på det tidspunkt havde arbejdet seriøst med mig selv i en årrække. Mine egne erfaringer både fra mit liv og fra mine mange år med terapi har nu givet mig nogle ”smutveje”, nogle måder, som jeg oplever, kan fremskylde processen for mine klienter betydeligt. Alt sammen baseret på mine værdier omkring åbenhed, tillid, nærvær, imødekommenhed og hjertelighed.
Derfor Hearthome = størst er kærligheden.